Terma Space vinder stor kontrakt med European Southern Observatory
18. februar 2020
Den danske virksomhed Terma Space har vundet en stor 3-årig kontrakt på IT-support til European Southern Observatory’s (ESO) hovedkvarter i Garching, Tyskland og til to af ESO’s anlæg i Chile i henholdsvis Santiago og Paranal.
- Kontrakten er endnu et eksempel på at danske virksomheder kan gøre sig gældende på BigScience-markedet og bør holde sig til med støtte fra BigScience.dk, siger direktør Carsten Jørgensen, Terma Space.
Kontrakten løber fra 1. oktober 2020 med en indkøringsperiode startende 1. juli 2020. Der er mulighed for 2 års forlængelse inkluderet i kontrakten. I forvejen har Terma et team i Garching, som leder det astronomiske arkiv.
- Succesen for Terma Space viser at danske virksomheder med høj kvalitet og effektiv budgivning kan være konkurrencedygtige. Det har også hjulpet, at BigScience.dk har bidraget til, at tildelingsprincippet ved ESO er ændret til Best Value for Money, siger Peter Frank, Industrial Liaison Officer for Danmark ved ESO.