name

IT-virksomhed leverer overvågningssytem til CERNs Large Hadron Collider

CIM Industrial Systems fik sin første kontrakt på Big Science markedet i december 2011. Det danske automation og IT virksomhed blev valgt af CERN til at levere overvågningssytemet til Large Hadron Collider.


Den danske automations- og IT-virksomhed blev valgt af CERN til at levere overvågningssytemet til Large Hadron Collider.

Opgaven gik ud på at levere et nyt transient recorder system, der vil kunne overvåge strømforsyningen til LHC-partikelacceleratoren og registrere den mindste uregelmæssighed i strømnettet.

- Der var tale om distribueret indsamling af data, og det havde vi allerede arbejdet med i forbindelse med projekter til vindmølleindustrien. Så vi havde allerede et produkt, som var blevet afprøvet og som var generisk i sin funktionalitet med kunne tilpasses CERNs behov, fortæller Anders Meister, som er direktør i CIM Industrial Systems.

Og det var netop fleksibilitet og pålidelighed, som CERN efterspurgte. Samtidig havde CIM solide referencer både i vindmølleindustrien og hos National Instruments, som CERN allerede havde valgt som leverandør til selve måleudstyret.

Det danske konsulenthus havde derfor mange gode kort i hånden for at vinde ordren.

Samarbejdet med CERN gik rigtig godt og CIMs udviklere havde en konstruktiv dialog med CERN under hele udviklings- og implementeringsprocessen. Anders Meister indrømmer, at det dog ikke var en kontrakt, der gjorde den store forskel på bundlinje.

- Det er en strategisk overvejelse: vi vil gerne have CERN som kunde fremadrettet, og vi tror, at det vil betale sig på den lange bane.

 

Tilmeld nyhedsbrev

×