Opbygningen og driften af store forskningsanlæg byder på kontrakter på op til flere milliarder kroner. Har en virksomhed først fået én ordre i en Big Science organisation, vil det ofte bringe flere med sig. Den første kontrakt kræver en ekstra indsats fra virksomheden, men det betaler sig på den lange bane, da man får en fod inden for et marked, der altid byder på nye opgaver i forbindelse med udvikling og drift.
Et samarbejde med Big Science organisationer vil ofte medføre, at leverandørvirksomheder udvikler nye produkter og ydelser. Kompetenceløft og netværksdannelse giver virksomhederne udsigt til fremtidige indtægter. At være leverandør til en Big Science organisation kan åbne døre til andre Big Science organisationer og til tilsvarende internationale markeder, hvor der bliver stillet store krav til kompetencer og kvalitet.
Læs mere og meld dig ind i netværket her
Bliv leverandør – 6 skridt i den rigtige retning
1. Bliv medlem af BigScience.dk
Som medlem af netværket får du adgang til skræddersyet rådgivning, medlemsarrangementer, relevant information og kontakter.
2. Hold dig informeret om indkøbsprocedurer og udbud
Deltag i informationsdage, studieture og arrangementer. Læs om indkøbsprocedurer og følg med i udbuddene fra Big Science organisationer
3. Synliggør dit firmas kompetencer
Husk at registrere din virksomhed i Big Science databaser. Big Science organisationer er altid på udkig efter nye leverandører og bruger deres leverandørdatabaser i forbindelse med både små og store udbud.
4. Find din plads i markedet
Kan din virksomhed være hovedleverandør? Skal du overveje at være underleverandør til en dansk eller udenlandsk virksomhed? Skal du indgå i et samarbejde med flere partnere? Stil dig selv disse spørgsmål, for at skabe en målrettet forretningsplan på Big Science markedet.
5. Giv et godt tilbud: Vær skarp på prisen!
De fleste Big Science organisationer vælger nemlig det billigste tilbud, der opfylder de tekniske krav.
6. Brug dit netværk
Undersøg om nogle af dine kunder eller samarbejdspartnere har erfaring med at arbejde på Big Science markedet. Brug dem aktivt i forbindelse med at opsøge nye muligheder, svare på udbud, etc. I kunne endda svare på et udbud sammen.
Succeshistorier
Bliv videre inspireret af disse succeshistorier fra det danske Big Science netværk.