name

Ny seniorkonsulent i BigScience.dk

Henrik Bak Jeppesen er fra 1. juni ny seniorkonsulent i BigScience.dk, med placering på vores kontor i Taastrup.


Henrik har en baggrund som kernefysiker og har i den sammenhæng lavet talrige eksperimenter på CERN/ISOLDE. Efter endt uddannelse har Henrik arbejdet både på CERN og LBNL (Lawrence Berkeley National Laboratory, USA). Han har erhvervserfaring fra Danfysik, hvor han var systemarkitekt og projektleder i forbindelse med acceleratorer til cancerterapi, og senest Terma, hvor han arbejdede som systemingeniør indenfor våbenkontrolsystemer til flådebrug.

”Jeg synes det er spændende at komme tilbage til Big Science verdenen og få lov at bruge mine kombinerede erfaringer fra f.eks. CERN og dansk industri til at fremme danske virksomheders muligheder inden for Big Science segmentet.” fortæller han.

Henrik vil det første års tid have fokus på at hjælpe virksomhederne med at vinde opgaver på CERN og ESRF, men kommer også til at blive aktiv ift. ESS, hvor der er et stort potentiale for danske leverandører.

Tilmeld nyhedsbrev

×