BigScience.dk på IPAC
Hver 3. år afholdes International Particle Accelerator Conference (IPAC) på europæisk jord. IPAC er den største globale konference for de personer, der arbejder med at udvikle og bygge nye partikelacceleratorer.
Organisationer som CERN, ESS og faciliteter i USA, Indien og Kina deltager i konferencen. Med 100 virksomhedsudstillere er det samtidig mødestedet for selve acceleratorindustrien, hvor virksomhederne både møder kunderne (de ansvarlige fra Big Science-acceleratorfaciliteterne) og samarbejdspartnere.
I 2017 afholdes IPAC for første gang nogensinde på dansk jord – i Bella Centeret 14-19 maj (industriudstilling 14-17 maj). European Spallation Source er hovedarrangør og vil deltage talstærkt for at drøfte design- og fremstillingsideer med resten af acceleratorverdenen – og finde potentielle leverandører.
BigScience.dk vil repræsentere danske virksomheder på IPAC 2017 og arbejde for at få flere danske underleverandører til ESS, CERN og andre Big Science-faciliteter.