BigScience.dk

Netværksmøde 2026

Dato: 7. sep.
Sted: Teknologisk Institut Aarhus
Tid: 9:00-16:00

Sæt allerede nu kryds i kalenderen til BigScience.dk’s årlige netværksmøde den 7. september i Aarhus – en dag med fokus på konkrete forretningsmuligheder for danske virksomheder inden for Big Science.

Dagen byder på oplæg om kommende indkøbsbehov fra CERN, ESS og fusion, kombineret med konkrete industricases, hvor udvalgte danske virksomheder deler deres erfaringer. Det giver deltagerne værdifuld indsigt i, hvordan danske virksomheder kan styrke deres position som leverandører til internationale Big Science-organisationer.

De Big Science-organisationer, som Danmark er medlem af, har i år et samlet indkøbsbudget på mere end 1,6 milliarder euro. Det gør Big Science til et voksende marked med betydelige muligheder for danske virksomheder.

Netværksmødet er en oplagt mulighed for at få ny viden, udvide sit netværk, sparre med andre virksomheder og blive klogere på, hvor de næste forretningsmuligheder opstår.

Foreløbigt program:

  • Velkomst ved BigScience.dk
  • Fremtiden på CERN
    •    CERN’s kommende indkøbsbehov
    •    Danskerne på CERN, Brian Aagaard Petersen
    •    Industricase: Prodan, Heinrich Jacobsen
  • ESS: Næste generations forskningsanlæg
    •    Kommende opgaver på ESS
    •    Industricase: Alumeco
  • Frokost & uformel networking
  • Fusion: Fremtidens energikilde
    •    F4E technology development program, Javier Serrano
    •    Industricase: Polyteknik, Susanne Libergreen
  • Networking. B2B og rundvisning
  • Populærvidenskabeligt oplæg

 

Tilmelding kommer snart – kontakt Katrine Hjort ved spørgsmål
Deltagelse er gratis for medlemmer af netværket, men ved udeblivelse opkræves et no-show fee.