






Big Science markedet
Markedet og deres indkøbsregler







Big Science markedet
Markedet og dets indkøbsregler
Hvad er Big Science markedet?
Big Science markedet rummer store muligheder for danske virksomheder, da forskningsfaciliteterne ofte har brug for højteknologiske specialløsninger og præcisionsudstyr, der udvikles i samarbejde med industrien. Ud over forretning giver markedet derved adgang til innovation, internationale netværk, branding og kompetenceudvikling.
Men markedet er bredere end det: Faciliteterne har også behov for klassiske leverancer som byggeri, tekniske installationer, IT og generel drift.
Big Science markedet omfatter derfor hele værdikæden af produkter og tjenester, som leveres til disse store forskningsfaciliteter:
- Maskindele og højpræcisionsmekanik
- Elektronik, sensorer og måleudstyr
- IT-løsninger og software
- Byggeri og infrastruktur
- Konsulentbistand, projektering og support
Hvorfor samarbejde med Big Science-faciliteterne?
Forretningsmuligheder
Big Science-projekter har meget store budgetter og efterspørger både avancerede løsninger og klassiske leverancer, hvor danske virksomheder kan byde ind som leverandører. Det kan resultere i attraktive, internationale kontrakter og ordrer, ofte med lang tidshorisont og gentagne leverancer.
Teknologisk udvikling
Kravene fra Big Science-faciliteter presser i nogle tilfælde leverandører til at udvikle nye teknologier eller forbedre eksisterende produkter. Det kan føre til innovationsspring, der kan udnyttes på andre markeder og styrke virksomhedens konkurrenceevne.
Netværk og samarbejde
Samarbejde med internationale forskningsfaciliteter giver adgang til et globalt netværk af forskere, ingeniører og virksomheder. Det kan åbne døre for nye partnerskaber, forsknings- og udviklingsprojekter samt adgang til viden og kompetencer.
Branding og synlighed
At være leverandør til store, prestigefyldte projekter ved CERN eller ITER fungerer som et kvalitetsstempel og kan styrke virksomhedens brand og synlighed både i Danmark og internationalt.
Kompetenceudvikling
Deltagelse i Big Science-projekter kan skærpe medarbejdernes kompetencer inden for projektstyring, kvalitetssikring, innovation og samarbejde på tværs af kulturer og fagområder.
Indkøbsprocesser
Tekst her