Big Science Faciliteter
Læs mere om de forskellige Big Science faciliteter, som BigScience.dk arbejder med.
CERN
CERN har et årligt budget på ca. 6,5 mia. kr. og køber varer og tjenester årligt for mellem 1,5 og 2,5 mia. kr. Danmark bidrager til CERN’s finansiering med ca. 120 mio. kr. årligt.
CERN arbejder med grundforskning inden for partikelfysik ved studier af kolliderende højenergi partikelstråler. I LEP (Large Electron Positron Collider, 2000-2008) kolliderede elektroner og positroner. Med konstruktionen af LHC (Large Hadron Collider, operationel fra 2011) kan kollisioner mellem protoner eller bly-ioner med energier op til 7.000 giga-elektronvolt studeres. Partikler trækkes desuden ud i diverse andre testfaciliteter og bruges af besøgende forskere til studier af materialer og strukturer på atomart niveau og til kerneforskning.
CERN finansieres af 20 medlemslande deriblandt Danmark. Mange andre ikke-europæiske lande har samarbejsaftaler med CERN.
Indkøbsregler
CERN køber varer og ydelser i forhold til egne udbudsregler og følger dermed ikke EU udbudsregler. Kontrakter tildeles leverandører efter en selektiv udbudsprocedure, som afhænger af kontraktsummen:
- Under 200 kCHF (ca. 1,2 mio. DKK), sender CERN prisforespørgsler til udvalgte virksomheder. Virksomheder opfordres til at registrere sig i CERN’s leverandørdatabase og kontakte deres Industrial Liaison Officer. Danske virksomheder bør således kontakte Juliette Forneris.
- Over 200 kCHF (ca. 1,2 mio. DKK), bruger CERN en to-trins proces. Virksomheder skal først deltage i en markedsundersøgelse. Hvis de allerede er kendt af CERN (registreret i CERN’s leverandørdatabase eller i kontakt med de relevante procurement officers eller tekniske kontaktpersoner) modtager de markedsundersøgelsen direkte. Virksomheder kan også selv hente markedsundersøgelsen på CERN’s side kommende market surveys og udbud. Virksomheder opfordres til at kontakte deres Industrial Liaison Officer.
På baggrund af deres svar på markedsundersøgelsen vælger CERN de virksomheder, som opfylder kravene og inviterer dem til at afgive bud. CERN’s kontrakter tildeles efter to principper afhængig af typen af kontrakt: “økonomisk mest fordelagtige tilbud” eller “best-value-for-money” (for servicekontrakter). Tildelingsprincippet beskrives altid i markedsundersøgelsen.
Mere Information
European Spallation Source
European Spallation Source (ESS) er en stærk neutronkilde, populært kaldt et neutronmikroskop, der skal bruges til undersøgelse af materialer ved brug af neutroner. ESS kommer til at koste knap 14 mia. kr. (2013) i anlægsfasen og ca. 1 mia. kr. årligt i drift.
ESS vil åbne helt nye muligheder for forskere inden for et stort antal forskningsområder: kemi-, nano-, energi- og miljøteknologi, fødevare-, bio- og medicinalvidenskab, IT, materiale- og ingeniørvidenskab samt arkæologi. ESS-sitet ligger i umiddelbar nærhed af MAX IV-laboratoriet og der tænkes at være en vis synergi i den placering, idet prøver let kan testes i ESS og derefter i MAX IV.
17 europæiske lande er gået sammen om at bygge ESS. Sverige bidrager som værtsland med 35% af konstruktionsomkostningerne, mens Danmark bidrager med 12,5% og Norge med 2,5%. Et Data Management and Software Center skal også bygges i København.
Indkøbsregler
Det forventes, at ca. 50% af ESS bliver bygget via såkaldte “In-kind bidrag” fra medlemslande. I stedet for at bidrage med penge kan et medlemsland vælge at levere tekniske komponenter, F&U studier, personale eller andre produkter eller tjenester relevante for opbygningen af anlægget. Disse bidrag omtales som in-kind bidrag. De resterende 50% bliver udbudt som kommercielle opgaver ifølge EU’s udbudsregler.
ESS er et offentligt ejet svensk aktieselskab og følger svensk lovgivning for offentlige udbud, når det gælder de kommercielle indkøb. Det vil i praksis sige, at man følger EU’s udbudsregler. Kontrakter tildeles som hovedregel efter kriteriet om ”økonomisk mest fordelagtige tilbud”.
Da en stor del af opgaverne til ESS vil have udviklingsmæssig karakter, forventer man i høj grad at anvende udbudsformen ”konkurrencepræget dialog”, hvor tekniske specifikationer afklares i samspil mellem ESS og interesserede mulige leverandører. I en sådan udbudsform er den indledende interessetilkendegivelse en forudsætning for senere at kunne give et bud.
Det er derfor vigtigt, at virksomheder så tidligt som muligt tilkendegiver deres interesse over for ESS, og at man reagerer på udbud allerede i de første faser (markedsundersøgelser). Det er også vigtigt at registrere sig ved at udfylde en ”business profile” på ESS’ hjemmeside.
ESS er en forholdsvis ung organisation og har endnu ikke fundet sin endelige form for udbud. Procedurerne for at få yderligere informationer og for at give et tilbud varierer derfor betragteligt fra sag til sag.
BigScience.dk varetager funktionen som dansk erhvervskontakt (ILO – Industrial Liaison Officer) i relation til ESS.
Mere Information
European Synchrotron Radiation Facility
European Synchrotron Radiation Facility (ESRF), der ligger i Grenoble i Frankrig, er et center for videnskabelig ekspertise, støttet og delt af 22 lande. Siden åbningen i 1994 har dette ”supermikroskop” produceret de kraftigste røntgenstråler i Europa for at undersøge alt fra biologiske molekyler, bæredygtige polymerer og nanostrukturer til arkæologiske skatte og innovative komponenter til brændselsceller.
Er du interesseret i at byde på en opgave fra ESRF, så kontakt Nikolaj Zangenberg for mere information.
På ESRF skabes røntgenstråler med exceptionelle egenskaber fra højenergiske elektroner, der cirkulerer i en ringformet accelerator, den såkaldte lagerring. Fra overvågningen af elektronstrålen til dataopsamlingen og dataanalysen af hvert eksperiment bliver den nyeste teknologi udviklet for at sikre, at ESRF fortsætter med at være førende inden for det synkrotronvidenskabelige samfund i de kommende årtier.
ESRF består af:
- en injektor, som kan opdeles i en elektronkilde, en lineær accelerator og en boosterring, der fører elektronerne op til en energi af 6 GeV, før de injiceres i synkrotronen
- en synkrotronring, som har en omkreds på 844 m og er opbygget af afbøjningsmagneter og en rf-kilde.
- 44 beamlines, der udgår fra synkrotronen og som servicerer brugerne. En beamline består af vakuumrør, pumper, beam diagnostik udstyr og elektrostatiske afbøjningsplader.
Infrastrukturens årlige budget er på ca. 100 mio. euro og der er 600 fastansatte. Anlægget finansieres af 22 europæiske lande (herunder DK) samt Israel. Danmark bidrager årligt med ca. 1% af budgettet (8 mio. DKK i 2012). Til opgraderingen er finansieringen sikret frem til 2015 (EUR 150 mio.).
Indkøbsregler
ESRF-organisationen er ikke underlagt reglerne for offentlige udbud og annoncerer ikke udbud via hjemmesiden.
ESRF annoncerer kommende udbud til de såkaldte purchasing advisors, som for Danmarks vedkommende p.t. er Nikolaj Zangenberg fra BigSceince.dk
Hvis ESRF-organisationen eller en purchasing advisor peger på et bestemt firma i forbindelse med et konkret udbud, kan firmaet inviteres til at give et tilbud. For at komme i betragtning er det derfor essentielt på forhånd enten at være kendt af ESRF (planlæg at besøge anlægget) eller af BigScience.dk.
Ordrer over EUR 50.000 skal gennemgå en evalueringsprocedure, hvor der indhentes minimum tre tilbud fra leverandører blandt medlemslandene. For ordrer over EUR 0,5 mio skal der nedsættes en purchasing committee og ordrer over EUR 5 mio skal bestyrelsen ind over. Fair return-princippet er skrevet ind i grundaftalen for ESRF, men der er stor skævhed i placeringen af kontrakter. Vi oplever pt. en stor imødekommenhed over for danske virksomheder og interesse i at få flere til at byde ind.
Igangværende udbud annonceres i Big Science Sekretariatets nyhedsbrev. Kontakt os gerne for mere information.
Foretningsmuligheder
Der forventes mange udbud i forbindelse med et stort opgraderingsprogram.
- Der skal bl.a. etableres 4 nye beamlines og undulatorer. Desuden skal der udskiftes rf kaviteter og rf kilder (radio-frekvens). Projektet involverer også udvikling af høj-felts magneter og x-ray detektorer.
- Faciliteten skal udviddes med 21.000 m2.
ESRF har tradition for selv at udvikle nye teknologier og udbyde opgaver som ”build-to-print”, hvilket generelt er en ulempe for danske virksomheder. Der er stor kompetence omkring beamlines i de danske universitetsmiljøer, og der er stort potentiale for danske virksomheder til at byde ind på opgaver.
Mere Information
European Southern Observatory
European Southern Observatory (ESO) er det førende internationale videnskabscentrum for astronomi og kører ambitiøse programmer, der fokuserer på at designe, bygge og drive de største jordbaserede observationsfaciliteter.
Ved at bygge og drive en række af verdens kraftigste jordbaserede astronomiske teleskoper, der gør vigtige videnskabelige opdagelser mulige, tilbyder ESO mange muligheder for teknologi-spin-off og -deling, samt kontraktmuligheder for højteknologi og et storslået udstillingsvindue for den europæiske industri. ESO spiller desuden en ledende rolle med at promovere og organisere samarbejder inden for astronomisk forskning.
ESO har en række faciliteter, der udover hovedkvarteret i Garching (ved München, Tyskland) er placeret 3 steder i det nordlige Chile: la Silla, Paranal og Chajnantor.
ESO har opbygget stor ekspertise i at udvikle, integrere og drive store astronomiske teleskoper på fjerne steder. På samme tid har ESO i adskillige år været involveret i konceptuelle designstudier af ekstremt store optiske og infrarøde adaptive teleskoper. Dette har ført til udviklingen af European Extremely Large Telescope (E-ELT), der som basis har et 39 m segmenteret primærspejl. Færdiggørelsen af designet er p.t. igang og det forventes, at E-ELT observatoriet er operationelt omkring 2019.
Indkøbsregler
ESO’s indkøbspolitik bygger på følgende principper:
- ESO følger et “lowest compliant tender” princip. Dvs. at kontrakter skal indgås med de leverandører, der opfylder ESO’s tekniske og kontraktuelle krav, og som kan levere til den laveste pris. Som virksomhed skal man derfor byde ind med præcis den tekniske løsning, som ESO beder om (minimumskrav) og eventuelle forbedringer og alternativer kan man lægge ind som options.
Virksomheder kan kun byde på ESO udbud, hvis de bliver bedt om det af ESO. ESO har en leverandørdatabase og beder herudover sine erhverskontakter (ILO’er) fra medlemslandene om at nominere relevante virksomheder til et givent udbud. BSS varetager denne ILO-funktion for ESO, så lad jer registrere hos ESO og meddel BSS, hvilke typer udbud I kunne være interesserede i.
ESO bestræber sig på at sikre en rimelig fordeling af kontrakter mellem medlemslandene (herunder Danmark). ESO følger dog ikke “fair return” princippet, men laver statistik over landenes bidrag versus indkomst til landenes virksomheder.
ESO kan godt vælge at sende (særligt mindre) opgaver i begrænset udbud, hvilket betyder, at kun virksomheder fra udpegede lande i under-retur bliver tilbudt at byde på opgaven.
ESO tilstræber sig at have mere end én leverandør for hver type af vare eller tjenesteydelse
Udbud
Der er som regel tale om forholdsvis store udbud, hvor potentielle leverandører skal byde ind på hele projektet. Udbuddene bliver sjældent delt op i mindre pakker.
Mulighederne for SMV’er ligger derfor i at blive underleverandører til det firma, som har hovedentreprisen (såkaldt “prime contractor”). Dette vil ofte kræve, at man allerede er kendt som underleverandør hos det firma eller den institution, der vinder opgaven.
Alternativt kan SMV’er undersøge muligheden for at få mindre kontrakter, som ikke kommer i offentligt udbud. Det sikres bedst ved en tæt dialog med ESO-ansvarlige og denne kontakt opnås bedst via ILOen/BSS.
Gør ESO opmærksom på din virksomheds kompetencer
Udbud fra ESO bliver offentliggjort – dog kun delvist – på ESO’s indkøbsside.
ESO’s udbudspolitik går ud på at sende udbudsmaterialet til potentielle leverandører, som ESO finder frem til via sin leverandørdatabase eller via sine nationale erhvervskontakter (ILO=Industrial Liaison Officers).
Det er derfor en god idé at registrere din virksomhed i ESO’s leverandørdatabase, hvis du vil være informeret om relevante udbud. Du skal være opmærksom på at ESO har to leverandørdatabaser: den éne for leverandører i Chile, og den anden for leverandører i ESO’s øvrige medlemslande.
Man skal dog huske, at det slet ikke er nok at være registreret som potentiel leverandør. Det er en god idé for danske firmaer at besøge ESO og de projektansvarlige for at præsentere deres kompetencer. Alternativt kan danske firmaer tage kontakt til de store firmaer, der ofte får ordrer, og tilbyde sig som underleverandør.
Mere Information
European X-ray Free Electron Laser
European XFEL kommer til at fungere som en ultra-intens røntgenkilde, der muliggør studier på atomart niveau inden for f.eks. materialevidenskab, medico og biologi. Den høje intensitet muliggør også studier af processer. Den installeres i 3,4 km underjordiske tunneler i Hamburg, som er tilgængelige fra 3 sites: DESY-Bahrenfeld (elektronkilde), Osdorfer Born (adgang til området, hvor røntgenstrålingen produceres) og Schenefeld (hovedbygning og forsøgsstationer).
Elektronerne løsrives i bunches fra et metal med en konventionel, pulseret laser. Dernæst gennemløber elektronerne en 1,7 km lang lineær accelerator, der accelererer dem til en energi på 1,7 GeV. Accelerationen foregår i superledende Nb kaviteter (resonatorer), hvor et oscillerende mikrobølgefelt overfører energien til elektronerne.
Røntgenstrålingen i European XFEL opnås ved at udsætte en elektronstråle for et skiftende magnetfelt op/ned/op/ned osv. i de såkaldte undulatorer, hvilket får elektronerne til at følge en slalombane og afgive stråling. Den afgivne røntgenstråling interfererer med elektronstrålen og øger bunching-effekten ved at bremse elektroner forrest i en given bunch og accelerere de langsomste elektroner i bunchen. Som et resultatet bliver bunch’ene sammentrykket til flade skiver, hvilket forstærker røntgenintensiteten væsentligt, da den udsendes synkront fra skiven af elektroner. Teknikken er kendt som self-amplified spontaneous emission (SASE).
Indkøbsregler
European XFEL har et budget på 8,5 mia. DKK (2010), hvoraf værten (Tyskland: staten, Hamburg og Schleswig-Holstein) dækker 54%. Rusland bidrager med 23% og andre internationale partnere med mellem 1% og 3,5%. Følgende lande deltager i opbygningen af European XFEL: Danmark, Tyskland, Ungarn, Polen, Rusland, Slovakiet, Sverige og Schweiz – derudover er der tilkendegivelser om fremtidigt medlemskab fra Frankrig, Italien og Spanien.
Danmark bidrager med 1% (90 mio. DKK), hvoraf 50% er in kind.
Udbud fra European XFEL annonceres på hjemmesiden TED (Tenders Electronic Daily) samt i et vist omfang på XFEL hjemmesiden. Mange udbud administreres af DESY, der annoncerer på TED og på egen procurement side.
Forretningsmuligheder
De superledende kaviteter og undulatorerne er de dyreste og mest komplicerede elementer, som European XFEL skal bruge mange af. De komplicerede elementer er specificeret på et ”build-to-print”, hvilket ofte er en ulempe for danske underleverandører. De centrale dele af European XFEL er blevet udbudt (inkl. entreprenørarbejdet), og de primære danske muligheder ligger inden for beamlines og diagnostik. Grupper på flere danske institutioner har desuden projekter omkring instrumentering, som potentielt kan blive til in kind leverancer.
Driften forventes at blive sendt i udbud. Der skal bygges følgende på de 3 lokaliteter:
- DESY-Bahrenfeld: Rummer en elektronkilde 38 m under jorden. Her skal opføres 3 bygninger.
- Osdorfer Born: Adgang til området, hvor elektronstrålen deles første gang. Nye bygninger og anden infrastruktur er påkrævet.
- Schenefeld: Hovedbygningen for European XFEL placeres her ovenover forsøgsstationerne. 350 forskere kommer til at arbejde her.
Mere Information
ITER
ITER er et internationalt fusionsenergieksperiment, som opføres i Frankrig med det primære formål at vise, at man kan bruge fusionsenergi som en fremtidig energikilde. Den danske andel af budgettet er 981 mio. DKK (2010). Det europæiske bidrag til ITER administreres og udbydes fra Fusion for Energy i Barcelona.
ITER skal holde på et (primært) selvopvarmende fusionsplasma ved at omdanne tritium og deuterium til helium under frigivelse af energi og neutroner. Plasmaet (brændstoffet) skal have en temperatur på ca. 200 mio. grader og skal kunne opretholdes i 1000 s. Plasmaet skal generere en fusionseffekt på 500 MW, hvilket er 10 gange mere end den opvarmningseffekt, der bruges til at opretholde plasmaets temperatur.
Det centrale i ITER-anlægget er selve fusionsreaktoren (tokamakken), der laver et magnetfelt, hvori plasmaet kan holdes svævende. Magnetfeltet skabes af 18 toroidalfeltspoler (placeret poloidalt) af lavtemperatur superlederen Nb3Sn og en solenoide og 6 poloidalfeltspoler, der giver et poloidalt felt. Til at beskytte væggene skal der laves 421 vægmoduler af stål+kobber med plader af beryllium på siden indad mod plasmaet. ITER’s kryostat med en diameter på 28 meter vejer over 23.000 tons inkl. vakuumkammer, magnetspoler, termisk afskærmning, målesystemer osv.
Tidsplan og forretningsmuligheder
Konstruktionen af ITER påbegyndtes i 2008 og man forventer at den har første plasma i ultimo 2025. Derefter vil der være en fase af opgraderinger, og ITER skal være klar til fuld drift i 2035.
ITER er en uhyre kompleks maskine og rummer mange udfordringer, som man har arbejdet med i mange år i fusionsforskningen gennem EURATOM og i forbindelse med JET, forløberen for ITER. De større problemer er løst og rigtig mange af de store kontrakter (>10 MEuro) er allerede tegnet omkring opbygningen af ITER. Der er stadig mange udbud – også teknisk udfordrende, hvor der er potentiale for danske underleverandører.
Indkøbsregler
Konstruktionen af ITER-anlægget koster ca. 112 mia. DKK (anslået budget anno 2010), hvoraf størstedelen betales af Europa (5/11), mens Kina, USA, Indien, Rusland, Japan og Korea hver bidrager med 1/11. Ca. 10 % af disse bidrag administreres af ITER organisation i Cadarache i Sydfrankrig, der laver globale udbud.
Resten af midlerne giver partnerne in kind til ITER. Midlerne administreres af partnernes Domestic Agencies (DA), der indgår kontrakter med firmaer/institutioner i de pågældende lande. Det europæiske DA er Fusion for Energy (F4E) og er baseret i Barcelona.
F4E’s opgave er at sikre, at Europa lever op til sine forpligtelser i forhold til ITER. F4E arrangerer bl.a. informationsmøder om de specifikke opgaver og laver udbud af opgaverne som Europa skal levere til ITER.
De indkomne tilbud vurderes ud fra pris og kvalitet efter en pointskala og kontrakten går til den højest scorende. Der laves ingen geografisk udligning i opgavefordelingen inden for Europa, men kontoret kigger på skævheder i fordelingen og ønsker i højere grad at inspirere til “intereuropæisk” konsortiedannelse og deltagelse af flere SMV’er.
F4E har en bagatelgrænse på 135.000 EUR (ca 1 mio. DKK), hvorunder opgaver ikke behøver at komme i åbent udbud.
Med udgangen af 2016 har F4E underskrevet kontrakter for over 5 mia. EUR (ca. 37 mia. DKK).
Europæiske leverancer
- 25% af diagnostikkerne (Magnetics, Neutron Systems, Optical Systems, Bolometry, Spectroscopic, Microwave, Operational Systems, Standard Diagnostics)
CODAC - Pre-compression rings
- IC antenne til ion cyklotron heating & current drive
- Upper launcher og power supplies til electron cyklotron heating & current drive
- Vakuumudstyr: Kryopumper, læksøgningsudstyr
- Tritium plant: H isotop separation, vand de-tritiation
Der er i det hele taget opgaver inden for mange tekniske felter og, ved den rette partnersammensætning, er der potentiale for dansk deltagelse.
Mere Information
Fusion for Energy
Fusion for Energy (F4E) er EU’s organisation for udvikling og levering af Europas bidrag til ITER, verdens største fusionsenergi-projekt, der opføres i Frankrig.
F4E har hovedkontor i Barcelona og arbejder tæt sammen med europæiske virksomheder, forskningsinstitutioner og universiteter om avancerede teknologier inden for bl.a. materialer, elektronik, vakuumteknik og store mekaniske strukturer.
Danmark deltager i F4E gennem EU-medlemskabet og har mulighed for at byde på kontrakter og projekter i forbindelse med ITER og andre fusionsrelaterede initiativer.
Indkøbsregler
F4E følger EU’s udbudsregler og annoncerer løbende udbud på deres hjemmeside. Kontrakter tildeles efter åbne eller begrænsede udbudsprocedurer, afhængigt af kontraktens størrelse og kompleksitet. Virksomheder anbefales at registrere sig i F4E’s leverandørdatabase og holde sig orienteret om kommende udbud. Kontakt den danske Industrial Liaison Officer for vejledning om deltagelse.
Mere information kommer snart
Institut Laue-Langevin
ILL (Institut Laue-Langevin) i Grenoble, Frankrig, er et af verdens førende neutronforskningscentre. ILL driver en højflux-reaktor, der producerer intense neutronstråler, som bruges til avancerede eksperimenter inden for bl.a. materialeforskning, fysik, kemi, biologi og ingeniørvidenskab. Danmark er medfinansierende partner i ILL og bidrager årligt til driften.
ILL’s faciliteter benyttes af forskere fra hele verden, der får adgang gennem ansøgningsrunder. Neutronstrålerne gør det muligt at undersøge materialers struktur og dynamik på atomart niveau, hvilket er afgørende for udvikling af nye materialer og teknologier.
Indkøbsregler
ILL foretager indkøb af varer og ydelser i henhold til egne udbudsprocedurer. Mindre indkøb sker ofte gennem direkte henvendelse til udvalgte leverandører, mens større kontrakter udbydes gennem konkurrence. Danske virksomheder opfordres til at registrere sig i ILL’s leverandørdatabase og kontakte den danske Industrial Liaison Officer for rådgivning om muligheder.