name

Big Science rækker hånden ud til danske virksomheder

Langt flere industrivirksomheder kan høste ordrer på de store europæiske forskningsanlæg, mener BigScience.dk. I et interview fortæller projektleder Arne Jensen, at big science-markedet passer til vores danske industrikultur.


Der er rigtig store muligheder for dansk metal- og maskinindustri i Big Science.

- Det er et marked for højteknologiske emner, hvor der er store krav til dokumentation og kvalitet, og så kræver det gode samarbejdsevner at være med. De kompetencer har mange danske industrivirksomheder, siger Arne Jensen.

Han uddyber, at det handler om at gøre sig kendt som mulig leverandør, og at man er nødt til at deltage i netværket omkring forskningsfaciliteterne, så man får en fornemmelse af, hvad det handler om.

- Det personlige kendskab til forskerne betyder meget, for forskerne står ofte selv bag at hente prisoverslag ind fra virksomheder, når det er under beløbsgrænsen 50.000 euro. Hvis beløbet er større, skal opgaverne i offentligt udbud. Så skal man have gevinst, skal der investeres noget tid. Man skal kende kunden for at kunne komme ind på det her marked, siger Arne Jensen.

Læs hele interviewet hos Jern-Maskinindustrien.

Tilmeld nyhedsbrev

×