name

Danske specialistkompetencer sikrer skarpe billeder fra E-ELT teleskopet

FORCE Technology, i samarbejde med Poul Henning Kamp, vandt i 2011 en udviklingskontrakt på det kommende europæiske superteleskop E-ELT, som bygges af ESO (European Southern Observatory).


Opgaven gik ud på at udvikle et system, der vil gør teleskopet ekstra skarpsynet. At bygge et teleskop, som giver en lysfølsomhed, der er 100 millioner gange større end det menneskelige øje, indebærer en række tekniske udfordringer, særligt at atmosfærisk turbulens forvrænger billedet.

Dette problem kan løses ved at laserkortlægge turbulensen op gennem atmosfæren og herefter korrigere billedet med adaptive spejle i optikken.

Det er her, at de danske kompetencer sættes i spil. Spejlkorrektionen kræver nøjagtige og lynhurtige regnekapaciteter, som kun kan opnås ved en kompleks sammensætning af 6.000 elektroniske motorer, som justerer formen af spejlet 500 gange i sekundet.

FORCE technology slog kræfterne sammen med Poul Henning Kamp, som er specialist inden for ultrahurtige netværksapplikationer, og gik i gang med at designe den regneenhed, som de mente bedst vil opfylde den efterspurgte regnekapacitet og krav om en teknologineutral arkitektur, der vil gør systemet skalerbar mod eventuelle ombygninger og udvidelser.

Dette førte til et tilbud, der udfordrede ESO's specifikationer på en række områder, men som formåede at overbevise Big Science organisationen om at afprøve den danske løsning.

Indsatsen fra BigScience.dk og Forsknings- og Innovationsstyrelsen
FORCE Technology og Poul Henning Kamp vandt udviklingskontrakten i konkurrence med en række specialistvirksomheder fra Skandinavien.

ESO havde nemlig sendt opgaven i begrænset udbud i Danmark, Finland og Sverige i et forsøg på at rette op på manglende kontrakter til de skandinaviske lande de seneste år.

Dette særlige initiativ skyldtes et kombineret indsats fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen og BSS, som forud for udbuddet havde arbejdet for at rette op på den dårlige danske retur ved ESO.

Danmark betaler ca. 20 mio. kr. om året i ESO-medlemskab og kontrakten til FORCE Technology er bevis for, at danske virksomheder kan få glæde af investeringen.

Tilmeld nyhedsbrev

×