ITER
ITER er et internationalt fusionsenergieksperiment, som opføres i Frankrig med det primære formål at vise, at man kan bruge fusionsenergi som en fremtidig energikilde. Den danske andel af budgettet er 981 mio. DKK (2010). Det europæiske bidrag til ITER administreres og udbydes fra Fusion for Energy i Barcelona.
ITER skal holde på et (primært) selvopvarmende fusionsplasma ved at omdanne tritium og deuterium til helium under frigivelse af energi og neutroner. Plasmaet (brændstoffet) skal have en temperatur på ca. 200 mio. grader og skal kunne opretholdes i 1000 s. Plasmaet skal generere en fusionseffekt på 500 MW, hvilket er 10 gange mere end den opvarmningseffekt, der bruges til at opretholde plasmaets temperatur.
Det centrale i ITER-anlægget er selve fusionsreaktoren (tokamakken), der laver et magnetfelt, hvori plasmaet kan holdes svævende. Magnetfeltet skabes af 18 toroidalfeltspoler (placeret poloidalt) af lavtemperatur superlederen Nb3Sn og en solenoide og 6 poloidalfeltspoler, der giver et poloidalt felt. Til at beskytte væggene skal der laves 421 vægmoduler af stål+kobber med plader af beryllium på siden indad mod plasmaet. ITER's kryostat med en diameter på 28 meter vejer over 23.000 tons inkl. vakuumkammer, magnetspoler, termisk afskærmning, målesystemer osv.
Tidsplan og forretningsmuligheder
Konstruktionen af ITER påbegyndtes i 2008 og man forventer at den har første plasma i ultimo 2025. Derefter vil der være en fase af opgraderinger, og ITER skal være klar til fuld drift i 2035.
ITER er en uhyre kompleks maskine og rummer mange udfordringer, som man har arbejdet med i mange år i fusionsforskningen gennem EURATOM og i forbindelse med JET, forløberen for ITER. De større problemer er løst og rigtig mange af de store kontrakter (>10 MEuro) er allerede tegnet omkring opbygningen af ITER. Der er stadig mange udbud – også teknisk udfordrende, hvor der er potentiale for danske underleverandører.
INDKØBSREGLER
Konstruktionen af ITER-anlægget koster ca. 112 mia. DKK (anslået budget anno 2010), hvoraf størstedelen betales af Europa (5/11), mens Kina, USA, Indien, Rusland, Japan og Korea hver bidrager med 1/11. Ca. 10 % af disse bidrag administreres af ITER organisation i Cadarache i Sydfrankrig, der laver globale udbud.
Resten af midlerne giver partnerne in kind til ITER. Midlerne administreres af partnernes Domestic Agencies (DA), der indgår kontrakter med firmaer/institutioner i de pågældende lande. Det europæiske DA er Fusion for Energy (F4E) og er baseret i Barcelona.
F4E's opgave er at sikre, at Europa lever op til sine forpligtelser i forhold til ITER. F4E arrangerer bl.a. informationsmøder om de specifikke opgaver og laver udbud af opgaverne som Europa skal levere til ITER.
De indkomne tilbud vurderes ud fra pris og kvalitet efter en pointskala og kontrakten går til den højest scorende. Der laves ingen geografisk udligning i opgavefordelingen inden for Europa, men kontoret kigger på skævheder i fordelingen og ønsker i højere grad at inspirere til "intereuropæisk" konsortiedannelse og deltagelse af flere SMV'er.
F4E har en bagatelgrænse på 135.000 EUR (ca 1 mio. DKK), hvorunder opgaver ikke behøver at komme i åbent udbud.
Med udgangen af 2016 har F4E underskrevet kontrakter for over 5 mia. EUR (ca. 37 mia. DKK).
Europæiske leverancer:
- 25% af diagnostikkerne (Magnetics, Neutron Systems, Optical Systems, Bolometry, Spectroscopic, Microwave, Operational Systems, Standard Diagnostics)
CODAC - Pre-compression rings
- IC antenne til ion cyklotron heating & current drive
- Upper launcher og power supplies til electron cyklotron heating & current drive
- Vakuumudstyr: Kryopumper, læksøgningsudstyr
- Tritium plant: H isotop separation, vand de-tritiation
Der er i det hele taget opgaver inden for mange tekniske felter og, ved den rette partnersammensætning, er der potentiale for dansk deltagelse.
MERE INFORMATION
Fusions for Energys hjemmeside