name

European X-ray Free Electron Laser

European XFEL kommer til at fungere som en ultra-intens røntgenkilde, der muliggør studier på atomart niveau inden for f.eks. materialevidenskab, medico og biologi. Den høje intensitet muliggør også studier af processer. Den installeres i 3,4 km underjordiske tunneler i Hamburg, som er tilgængelige fra 3 sites: DESY-Bahrenfeld (elektronkilde), Osdorfer Born (adgang til området, hvor røntgenstrålingen produceres) og Schenefeld (hovedbygning og forsøgsstationer).


Elektronerne løsrives i bunches fra et metal med en konventionel, pulseret laser. Dernæst gennemløber elektronerne en 1,7 km lang lineær accelerator, der accelererer dem til en energi på 1,7 GeV. Accelerationen foregår i superledende Nb kaviteter (resonatorer), hvor et oscillerende mikrobølgefelt overfører energien til elektronerne.

Røntgenstrålingen i European XFEL opnås ved at udsætte en elektronstråle for et skiftende magnetfelt op/ned/op/ned osv. i de såkaldte undulatorer, hvilket får elektronerne til at følge en slalombane og afgive stråling. Den afgivne røntgenstråling interfererer med elektronstrålen og øger bunching-effekten ved at bremse elektroner forrest i en given bunch og accelerere de langsomste elektroner i bunchen. Som et resultatet bliver bunch’ene sammentrykket til flade skiver, hvilket forstærker røntgenintensiteten væsentligt, da den udsendes synkront fra skiven af elektroner. Teknikken er kendt som self-amplified spontaneous emission (SASE).

INDKØBSREGLER

European XFEL har et budget på 8,5 mia. DKK (2010), hvoraf værten (Tyskland: staten, Hamburg og Schleswig-Holstein) dækker 54%. Rusland bidrager med 23% og andre internationale partnere med mellem 1% og 3,5%. Følgende lande deltager i opbygningen af European XFEL: Danmark, Tyskland, Ungarn, Polen, Rusland, Slovakiet, Sverige og Schweiz – derudover er der tilkendegivelser om fremtidigt medlemskab fra Frankrig, Italien og Spanien.

Danmark bidrager med 1% (90 mio. DKK), hvoraf 50% er in kind.

Udbud fra European XFEL annonceres på hjemmesiden TED (Tenders Electronic Daily) samt i et vist omfang på XFEL hjemmesiden. Mange udbud administreres af DESY, der annoncerer på TED og på egen procurement side. 

Forretningsmuligheder

De superledende kaviteter og undulatorerne er de dyreste og mest komplicerede elementer, som European XFEL skal bruge mange af. De komplicerede elementer er specificeret på et ”build-to-print”, hvilket ofte er en ulempe for danske underleverandører. De centrale dele af European XFEL er blevet udbudt (inkl. entreprenørarbejdet), og de primære danske muligheder ligger inden for beamlines og diagnostik. Grupper på flere danske institutioner har desuden projekter omkring instrumentering, som potentielt kan blive til in kind leverancer.  

Driften forventes at blive sendt i udbud. Der skal bygges følgende på de 3 lokaliteter:

  • DESY-Bahrenfeld: Rummer en elektronkilde 38 m under jorden. Her skal opføres 3 bygninger.
  • Osdorfer Born: Adgang til området, hvor elektronstrålen deles første gang. Nye bygninger og anden infrastruktur er påkrævet.
  • Schenefeld: Hovedbygningen for European XFEL placeres her ovenover forsøgsstationerne. 350 forskere kommer til at arbejde her. 

MERE INFORMATION

European XFELs hjemmeside

European XFEL procurement

Udbud fra European XFEL

Udbud fra DESY

TED

Tilmeld nyhedsbrev

×