name

IPAC'20: Deltag på fællesstand med BigScience.dk

Deltag på fællesstand med BigScience.dk 11. - 13. maj, 2020, Caen, Frankrig.


Den globale acceleratorindustri mødes til industriudstillingen på den årlige internationale partikel accelerator konference (IPAC). Indkøbsansvarlige, acceleratorteknikere og leverandørvirksomheder diskuterer kommende udbud og leverancer samt B2B-samarbejder. I 2020 forventes mere end 1200 deltagere og 100 virksomheder på udstillingen.

IPAC’20 er en unik mulighed for at netværke med indkøbsansvarlige, teknikere, acceleratorforskere, ingeniører, studenter og øvrige fagpersoner samt beslutningstagere.

Gør jeres virksomhed synlig i Den Danske Hub på IPAC'20

BigScience.dk har til vores medlemmer reserveret fælles dobbelt udstillingsstand og kan hjælpe 6 danske virksomheder med at blive ekstra synlige samt etablere kontakter til de rigtige indkøbsfolk og virksomheder.

Om fællestanden: Standen er på 12 m2 med plads til individuelt markedsføringsmateriale og en tilpasset bagvæg-sektion eller roll-up med stort billede og tekst, designet af BigScience.dk i samarbejde med virksomheden.

Der vil desuden være mødebord og plads til markedsføringsmateriale.

Fællesstanden er bemandet af BigScience.dk under hele udstillingen og vi hjælper jer med at finde kontaktpersoner, sætte møder op og lave besøgsrapporter. Det er op til jer, om I vil stå på standen eller gå rundt – og om I vil deltage alle 3 udstillingsdage eller kun et par dage.

Dobbeltstanden benævnes stand A4 og A5 på udstillingsoversigten, se også nederst i denne mail.

Øvrige danske udstillere i samme område er Danfysik (B5) og Polyteknik (B6). Sammen udgør vi Den Danske Hub på IPAC’20. Den Danske Hub er attraktivt placeret lige ved hovedindgangen og et af de fælles kaffeområder, hvilket sikrer optimale betingelser for at skabe opmærksomhed og etablere nye kontakter.

Udstillingen er åben fra mandag til onsdag (11.5 – 13.5).

Pris: Prisen for en plads i fællesstanden er 8000 DKK ekskl. moms. For dette får I:

  • Virksomheden repræsenteret på fællesstand (samlet pris for standen er 60.000 DKK).
  • Design af bagvæg/roll-up sammen med virksomheden.
  • Løbende assistance fra de 2 BigScience.dk-personer, der bemander standen. Disse kan (efter aftale med jer) repræsentere virksomheden.
  • 2 timers strategimøde før IPAC’20 med identifikation af markedsmuligheder.
  • SMS-tilkaldesystem alle dage hvis interesserede henvender sig på standen.
  • Besøgsrapport med navngivne henvendelser leveret efter konferencen.
  • Opfølgningsmøde efter IPAC’20 med sparring på leads og virksomhedens strategi på Big Science markedet.
  • Jeres virksomhed nævnt i førstkommende BigScience Nyhedsmagasin efter konferencen med mulighed for en personlig kommentar.

Adgangspas: Det er nødvendigt med adgangspas til udstillingen/konferencen. Adgangspas for udstillere koster 500 EUR ved bestilling før 1.3.2020 (kontakt BigScience.dk for detaljer).

Reservation: Vi forventer at pladserne på fællesstanden hurtigt reserveres. Er du interesseret i at høre mere om vores tilbud kontakt Peter Frank, pfr@teknologisk.dk eller +45 72201477.

Selvstændig stand: I kan naturligvis også reservere en selvstændig stand frem til 28.2.2020 (dette bør dog ske snarest muligt).

Er I interesseret i egen stand så kontakt Marie-Hélène Moscatello marie-helene.moscatello@ganil.fr

Læs mere om IPAC'20

Tilmeld nyhedsbrev

×